Nytår 2010

Så tager vi fat på ikke bare et nyt år, men også et nyt årti. Jeg håber, at I har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år trods kulden, som nok har sendt den globale opvarmning lidt på pause.

Ved indgangen til 2009 var mange af Jer stadig optaget i Egmonthallen i særudstillingen ”Din for evigt?”. Der blev lavet en publikumsundersøgelse, som konkluderede, at hovedattraktionen var den direkte kontakt med konservatorerne. I fik stor ros for Jeres engagement, faglige viden og tålmodighed. Vi fik også indsamlet og bearbejdet Jeres egne oplevelser og kommentarer, og nu er der udarbejdet et ide katalog, som angiver nogle muligheder for fremtiden. I afdelingens strategier har vi jo også sagt, at vi jo ønsker at fortælle om bevaring til alle, og det vil vi forsøge at følge op på i 2010.

Ved udgangen af 2008 fejrede vi, at mere end 800.000 gæster havde besøgt museet. Med åbningen af Brede Værk var forventningen jo, at vi kom højere i 2009, men hvor meget? Med 42.000 gæster til Brede Værk og en ny rekord tilstrømning til Frilandsmuseet, har museet samlet set rundet de 900.000 gæster i 2009. Spørgsmålet er om vi tør mere end tænke tanken om den magiske million?

Vi kan også konstatere, at nok er der finanskrise, men med blandt andet Augustinus-fondens midler til forskningsprojektet Nordlige Verdener og bevillingen til udbygning af Kalkmaleribevaringsplanen, så kan de pålidelige og sikre projekter, som vi tilbyde, stadig opnå bevillinger fra fonde.

I løbet af året fik vi også revideret bevaringsstrategien for Nationalmuseet. Den er faktisk ikke så meget anderledes end den tidligere strategi fra begyndelsen af 1990’erne. Det vigtigste er, at mange af Jer har bidraget med kommentarer under tilblivelsen, og at mange af Jer tilkendegav, da den var til diskussion, at den gav god mening for Jer i det daglige arbejde. Strategien udmøntes jo i konkrete arbejdsopgaver især for os. For lige at gentage, så er de langsigtede strategiske pejlemærker, at

• alle Nationalmuseets genstande opbevares i en tilstand og under forhold, der sikrer, at de til en-hver tid kan anvendes til formidling og forskning.
• alle Nationalmuseets genstande altid håndteres korrekt
• den bevaringsmæssige indsats altid starter så tidligt som muligt

Ved indgangen til et nyt år lader man jo traditionelt champagne propperne springe. For at vi kan komme videre med at indfri målene i bevaringsstrategien, er der nogle propper, som skal springe her på museet – og det skal gerne være allerede i 2010.

De to største propper, som sidder i vejen, er jo for det første, at få en endelig aftale med Kulturarvsstyrelsen om overgangen til Regin og for det andet, placering af et nyt magasin til museets genstande.

Udover at museet generelt lider under de uafklarede forhold omkring registreringssystemerne, så forsinkes udviklingen af sidesystemerne. Det rammer jo også os, så vi humper igennem med konserverings-databaser, der skal holdes i gang med kunstig åndedræt. Det er både bøvlet og helt uholdbart i længden.

Den anden prop i flaskehalsen er jo de manglende magasiner. Vi har endnu mulighed for at sætte konserverede ENB-genstande tilbage i gode magasiner, men det holder ikke længe. Kort før jul aftalte direktionen derfor med kulturministeriet, at arbejdet skal intensiveres i foråret 2010 og at vi vil forfølge tre spor.

Det første spor – og det er fordi det haster mest – er at afprøve mulighederne i samhæng med udvidelsen af Fællesmagasinerne i Vejle. Det andet spor er endnu engang at genoptage kontakten til Lyngby-Taarbæk Kommune og det tredje spor er, at undersøge alternative muligheder pÃ¥ Sjælland, hvor der indledningsvis er taget kontakt til Roskilde og Hillerød Kommune. Igennem en række møder internt pÃ¥ museet og mÃ¥nedligt med Kulturministeriet, hÃ¥ber jeg, at vi fÃ¥r proppen af magasinflaskehalsen i 2010. Jeg kan tilføje, at der om kort tid vil blive lagt et dokument i offentlige mapper, hvor hele magasinsagen med tilhørende dokumenter kan følges siden 2003.
Med regeringens krav om energieffektivisering bliver driften af vores museum udfordret på nogle nøgleområder. Vi skal i 2011 have sparet 10 % på energiforbruget i forhold til 2006. På Bevaringsafdelingen vil vi hævde, at bevaring og energieffektivisering kan og skal gå hånd i hånd. Det bliver vigtigt, at udvikle nogle principper for museets drift, der beskriver kravene til bæredygtig bevaring eller måske ligefrem det bæredygtige museum.

Efter vores vision bidrager vi til at give fortiden en fremtid ikke bare på museet, men også udenfor. Vores indtægtsdækkede virksomhed vil også være i fokus i 2010. Vi har endnu ikke mærket finanskrisen, men vi skal til stadighed være opmærksom på markedsføring og på at løbe opgaver op. Vi skal i 2010 løse den største opgave på kortest tid, som BA har været involveret i. Opgaven skal løses for Røros Kirke, der ligger i Norge nær Trondheim. Her skal 13-14 medarbejdere konstant være på opgaven, som skal være færdig på 10 uger. Det er en spændende udfordring, som jeg håber der bliver blogget om, så vi andre kan følge med. Vi forventer også at blive inddraget i opgaver omkring konservering og naturviden¬skabelige analyser i forbindelse med de arkæologiske udgravninger forud for etablering af den nye Metro¬city ring. Endelig kontrakt indgås, så vidt vi er blevet orienteret, i anden halvdel af januar. Ligeledes må vi forvente store metal opgaver, der spænder lige fra kanoner til løver.

2010 bliver også en udfordring på det administrative område. De administrative servicecentre bliver en del af vores hverdag uden at det står fuldstændig klart, hvordan det konkret vil påvirke vores rutiner i praksis. Vi står også overfor den endelige afgørelse omkring indførelse af fælles journal på museet, og hvordan det blive udmøntet i praksis. Men vi må forberede os på endnu et år i sekretariatet, hvor vanlige rutiner vil forandres.

På forskningssiden synes jeg, at ideen bag den struktur, som vi indførte for et par år siden, virkelig bar frugt i 2009. Vi oplevede, at tre af afdelingens medarbejdere står i spidsen for forskningsprojekter under paraplyen af Nordlige Verdener – og i 2010 vil et større antal medarbejdere fra flere enheder blive involveret i forskningsprojekterne. At projekter fødes i enhederne og bæres ind i et kvalificeret forskningsmiljø virkeliggøre vores vision om, at bevaringsarbejdet skal bygge på respekt for tradition og vægt på fornyelse.

Da jeg startede i mit nuværende job i 2003 sagde jeg, at det skulle være sjovt at komme på arbejde – også om mandagen. Det er stadig et mål for mig, og jeg håber, at det er noget, som jeg deler med mange af Jer. Det er vigtigt, at vi oplever, at vores arbejde giver mening, og at vi har det godt med det, vi laver og med vores kollegaer.

I ledergruppen og i samarbejdsudvalg vil vi 2010 have opmærksomhed på sammenhæng i arbejdslivet, på trivsel og på arbejdspres. Gennem dialog med jer alle, skal der arbejdes med forhold på arbejdet, der begejstre og belaster. Det er mit håb, at der kan skabes en opmærksomhed på både det nære for den enkelte medarbejder, for det nære blandt de nærmeste kollegaer i et arbejdsfællesskab eller på et værksted, uden at miste sammenhængen med museets overordnede strategier og målsætninger. Målet er at skabe en rød tråd gennem hele organisationen, der giver mening for den enkelte på museet såvel som museets brugere. Jeg håber meget, at I vil være med i processen, som starter med et oplæg på næste faglige orienteringsmøde den 25. januar.

Jeg vil slutte med at rette en stor tak til alle på Bevaringsafdelingen – til dem, der var med igennem hele 2009 – til dem, der efter mange år på afdelingen valgte at træde fra og til dem, som kom midlertidigt forbi. Især sidst på året dukkede mange nye ansigter op, som desværre er forsvundet igen, men det er dejligt at mærke, at der er mange, som gerne vil arbejde på Nationalmuseet – og som nogen udtrykte det – det var faktisk overraskende positivt at være her. Det synes jeg i al beskedenhed faktisk også at det er.

Godt nytår til Jer alle og tak for indsatsen i 2009.

Jesper Stub Johnsen, 4. januar 2010

0 Kommentarer til “NytÃ¥r 2010 ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar