Ny ambitiøs og fremadrettet klimakontrolstrategi for Nationalmuseets magasiner

Igennem efteråret 2010 har en arbejdsgruppe nedsat under Samlings- og Registreringsudvalget udarbejdet et oplæg til en klimakontrolstrategi for museets magasiner. Direktionen har vedtaget strategien, som må betegnes som nyskabende, miljøvenlig, bæredygtig og ambitiøs. Jeg tror, at vi er det første museum i verden, der så konsekvent satser at sikre et tidsvarende opbevaringsmiljø for museumsgenstandene næsten uden at bruge energi på det!
Bevidstheden om klimaforholdenes indflydelse på samlingernes nedbrydning og bevaring fik først med Garry Thomson berømte bog fra 1978 ”The Museum Environment” et afgørende løft blandt konservatorer og museumsfolk. Her blev det for første gang beskrevet på en let tilgængelig og praktisk anvendelig måde, hvordan varme, fugt, lys og luft påvirker genstandenes nedbrydning – og ikke mindst, hvordan nedbrydning forsinkes. Alle konservatorer er efterfølgende blevet oplært i de magiske tal for klimakrav på 50% RH ± 4% RH for luftfugtighed og en temperatur på 20oC ± 1½oC. Mange nybyggede eller nyindrettede museer og museumsmagasiner er siden blevet konstrueret efter disse klimamål eller mere ambitiøse mål. Fælles er, at målene som hovedregel kun kan opnås med avancerede og velfungerende tekniske anlæg. Nogen har med succes nået målene, men mange har slækket på kravene og alle har nok erkendt, at energiforbruget for at opnå et klima, der måske ikke engang levede op til karvene, er meget stort – og dyrt. Da jeg kom til Filmarkivet i 1999, blev der eksempelvis brugt omkring 120.000 kWh om året på at køle og affugte. Alligevel var der alt for fugtigt, hvor mug og mider gjorde filmene mere levende end vi brød os om. Det var bedre og billigere at slukke for anlægget! Yderligere udfordringer ligger i konstant udgifter til vedligeholdelse og ikke mindst til at udskifte anlæggene, når de måske efter 10-20 år er slidt op. Ydermere blev klimakravene den gang bevidst sat i forhold til de tekniske muligheder, da man faktisk ikke havde kvalificerede videnskabelige studier i materialers holdbarhed og nedbrydning.
Siden Tim Padfield kom til Nationalmuseet i slutningen af 1980’erne har vi arbejdet på at udvikle og forfine klimastyringen af magasinerne mod nogle mere langsigtede løsninger og miljøvenlige løsninger. Parallelt hermed er der efterhånden publiceret flere og flere studier af materialers faktiske nedbrydningsforløb og bevaring. De seneste år er disse tankesæt kombineret og raffineret yderligere på Bevaringsafdelingen takket være en stor bevilling fra Kulturministeriet af de såkaldte UMTS-midler. Principperne bag den nye klimastrategi er således at etablere nogle magasinbygninger, der udnytter det gode klima i jord og luft, som vi får fra naturen lige uden for vores dør. Strategien bygger ikke blot på simulering og modelberegninger, men inddrager grundige studier af, hvordan forskellige magasiner faktisk fungerer i virkeligheden. Der er tale om målte erfaringstal og ikke fri fantasi.
Strategiens hovedsigte ligger i tråd med bevaringsstrategien idet det fastslås at alle museets genstande skal opbevares under forhold, der bedst forebygger deres nedbrydning og at energiforbruget for at opnå dette skal være så minimalt, som muligt. Med de nye principper for magasinbyggeri kan vi faktisk også definere en ny klimazone, man kunne kalde ”Bedre Basisklima”. Af Nationalmuseets 35.000 m2 magasiner (inklusiv de ønskede 12.000 m2 nybyggede magasiner), vil de 34.000 m2 efter handlingsplanen kunne indrettes som ”Bedre Basisklima” og kun 1000 m2 med specialklima (tørt og koldt). Tidligere mente vi, at der var brug for 4000 m2 specialklima og 31.000 m2 basisklima
Hvor vi nu har et energiforbrug på måske mere end 10 kWh/m3 om året i vores magasiner med basisklima og ”kun” opnår et bevaringsindeks på 80, vil vi i de nybyggede magasiner med ”Bedre Basisklima” kunne opnå et bevaringsindeks på mere end 120 for mindre end 3 kWh/m3 om året. Altså en væsentlig forbedring af bevaringskvaliteten samtidig med en betydelig reduktion af energiforbruget.
Målet er således at bygge magasiner (og senere renoverer de eksisterende magasiner) med en høj bevaringskvalitet og et næsten ikke eksisterende energiforbrug. Magasiner, der med minimal vedligeholdelse, kan holde lige så længe, som de genstande, vi ønsker at bevare for eftertiden.
Næste udfordring bliver at formulere en lige så ambitiøs klimastrategi for museets udstillinger.

Dette indlæg er identisk med det, som fremgik af Nyt fra Museumsdirektøren, nr. 8, december 2010

0 Kommentarer til “Ny ambitiøs og fremadrettet klimakontrolstrategi for Nationalmuseets magasiner ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar