Nitratarkivet i Store Dyrehave ved Hillerød er officielt åbnet

NitratarkivNitratarkivboks

Det var en meget stor dag i torsdags den 12. juni, da Det Danske Filminstitut og kulturminister Brian Mikkelsen officielt åbnede nitratarkivet i Store Dyrehave. En tidligere bunker fra perioden med den kolde krig er blevet ombygget til at huse de brandfarlige og let nedbrydelige nitratfilm og negativer. Klimaet i bunkeren kan sagtens give mindelser om den kolde krig, for temperaturen er overalt minus 5 grader og RF holdes på 30 %. Det bevirker, at filmene nu kan holde meget længere end de knapt så kølige og meget fugtige omgivelser i Bagsværd Fort, hvor filmene tidligere lå og gik i forrådnelse. For mig personligt var det jo også utrolig glædeligt at kunne konstatere, at det arbejde, som blev sat i gang, mens jeg var på Filmarkivet, nu er nået så langt, at alle film ligger under betryggende klimaforhold. Nu er det muligt at restaurere film efter en planlagt og prioriteret indsats uden at frygte, at dårlig opbevaring stjæler alle ressourcer til restaurering. Vi har jo samme strategi på Nationalmuseet. Jeg er stadig optimist og glæder mig til den dag, hvor vi kan sætte konserverede og restaurerede museumsgenstande tilbage i udstillinger og magasiner med et godt opbevaringsklima. DFI startede processen tilbage i 1995 – nu 13 år efter er målet nået. Vores ENB-projekt kører nu på 5. år. DFI har vist vejen, men vi vil nå det hurtigere!

Det skal i øvrigt tilføjes, at både Nationalmuseet, KB og Arktisk Institut er med i nitratarkivet.

0 Kommentarer til “Nitratarkivet i Store Dyrehave ved Hillerød er officielt Ã¥bnet ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar