Mød Direktionen

Vi startede det første direktionsmøde i det nye år op lidt blødt nu da arbejdsplanerne for første gang i mands minde er vedtaget før årsskiftet. Som nogen af jer måske ved, holder Direktionen et uformelt frokostmøde hver fredag. Her på museet diskuteres kommunikationen jo løbende. Blandt emnerne er også, hvordan dialogen og informationen mellem Direktionen og medarbejderne kan udvikles og blive bedre. Herude i Brede er der jo stor interesse for Mød-Direktøren-Møder og Carsten er altid glad for jeres engagement og spørgelyst. Nu taler vi så om, at det kunne være en god idé, hvis Direktionen kom rundt på museet og mødte enhederne. Tanker er, at enhederne forbereder en introduktion på ca. 15 minutter, hvor man præsentere aktuelle projekter såvel som glæder og sorger og syn på Nationalmuseet i øvrigt. Herefter kan der så være en dialog mellem Direktionen og enheden. Frokostmøderne skulle være en del af Direktionens fredagsmøder og vare ca. 1 time. Hvordan form og indhold præcist bliver, vil I hører nærmere om. Jeg håber, at I vil tage godt imod dette initiativ, som forhåbentlig kan bringe os tættere på hinanden og giver jer mulighed for mere direkte at tale om ting overfor Direktionen, som ligger jer på sinde.

0 Kommentarer til “Mød Direktionen ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar